Min forståelse af børn og unges udfordrende adfærd bygger primært på den amerikanske psykolog og forsker Dr. Ross Greene’s bog “Det eksplosive Barn” og hans pædagogiske princip om “Samarbejdsbaseret Problemløsning”. Ross Greene henvender sig til forældre og andre betydningsfulde voksne for børn med ADHD, autisme, ODD, OCD, Tourettes syndrom, depression, ikke-verbale indlæringsvanskeligheder, Aspergers syndrom og lignende handicaps, som tilskrives dysfunktioner i hjernen.

Han anbefaler de voksne at praktisere, hvad han kalder Samarbejdsbaseret Problemløsning. Målet med denne fælles problemløsning med barnet er at træne og opøve de færdigheder, som det enkelte barn har brug for, for at kunne at kompensere for sit handicap og undgå den eksplosive adfærd.

Børn samarbejder – hvis de kan! De eksplosive børn ved ikke hvordan, for udviklingen af disse færdigheder er forsinket på grund af deres handicap – men de kan lære det! Det er tankegangen bag Ross Greene’s bog og Samarbejdsbaseret Problemløsning. Hans forskning viser, at denne tilgang virker.

Forståelsen af barnets vanskeligheder

Første del af metoden består i at identificere, hvilke situationer eller opgaver, som gentagne gange resulterer i, at barnet reagerer ved at trække sig ud af samarbejdet og kontakten med den voksne. Disse såkaldte “triggere”, eller uløste problemer, fører ofte til enten implosive reaktioner, hvor barnet trækker sig fra situationen eller ind i sig selv eller til mere eller mindre eksplosive, udadreagerende reaktioner.

Dernæst er opgaven for den voksne at overveje, hvilke(n) tænkeevne(r), barnet ikke mestrer, og som altså forhindrer hende/ham i at reagere med samarbejdsvilje, tålmodighed og tolerance, sådan som de fleste andre børn. Dette kaldes barnets “læringsstier”, og er altså de evner til at håndtere bestemte situationer og løse bestemte problemer, som det pågældende barn ikke mestrer og derfor har brug for at træne. Download et analyseskema her.

Den voksnes valg af reaktion

I samværet med “eksplosive, intolerante og ufleksible” børn skal forældre og andre voksne i enhver situation gøre sig klart, at deres valg af reaktion og måde at kommunikere i den pågældende situation er afgørende for det videre forløb med barnet.

1. “Plan A”: her sætter den voksne sin vilje igennem og siger “nej”, “du skal” eller “du må ikke” til barnet og dermed er villig til at risikere, at barnet “eksploderer”.
2. “Plan B”: her ønsker den voksne at tilgodese såvel sit eget som barnets anliggende, hvorved problemerne løses og barnet trænes i de færdigheder, det har brug for.
3. “Plan C”: emner, hvor den voksne er villig til at acceptere barnets ønsker og – evt. midlertidigt – give afkald på sit eget anliggende, fordi der p.t. er fokus på andre emner.

Det er i forbindelse med Plan B, at barnet lærer de nødvendige færdigheder til at kompensere for sit handicap.

Plan B består af 3 trin

1. Empati (og beroligelse) til barnet
2. Definér problemet (sammenfatning af begge parters behov)
3. Invitation (til at finde en fælles løsning)

Min undervisning består i at træne de færdigheder, der er brug for til at praktisere denne problemløsningsmetode: identifikation af barnets “læringsstier” (hent skema til analyse af kognitive, eksekutive og sociale færdigheder her), empati og vilje og evne til at høre den andens behov, at udtrykke egne anligggender (problemet) samt opfindsomhed til at finde løsninger (invitation), så begge parters behov bliver tilgodeset.