Supervision for fagfolk
Jeg tilbyder vejledning – individuelt eller i mindre grupper – til fagfolk. Enten som fortsættelse af et kursusforløb eller som opfriskning og inspiration til personale, som allerede er igang med inklusionsarbejde. Vejledningen er centreret om analysen og forståelsen af de udfordrede børn og unges vanskeligheder og om de voksnes måde at håndtere og reagere på barnets. Vejledningen kan foregå “live” eller som samtaler via telefon eller Skype, dog ønsker jeg at have mødt deltagerne på en eller anden måde forud for telefoncoaching.
Her er en feedback, jeg har fået fra deltagere i et supervisionsforløb på STU ved Mølledamskolen i Fredericia:
“I forbindelse med arbejdet med specialbørn med forskellige diagnoser såsom autisme og ADHD, var der opstået nogle problemstillinger, vi som team manglede nogle værktøjer til at bearbejde. Det skal lige nævnes, at vores elever sjældent er udadreagerende eller aggressive, men alligevel var der nogle situationer, der kunne udvikle sig på en ikke særlig hensigtsmæssig måde…
…. Vi fik nogle rigtig gode redskaber, vi kunne bruge, til de problemstillinger vi hver især havde.
Inge har hele vejen i forløbet været enormt anerkendende i forhold til de tanker, man kan have og gøre sig i forhold til elever og deres forældre, og hun kom på en rigtig god måde frem til, hvad der egentlig er problemet, og lærte os herefter at bearbejde problemet, og derved vende vores tankegang, og vi fik værktøjer til at arbejde videre derfra…
Vi oplevede i starten, at det kunne virke lidt kunstigt at bruge Samarabejdsbaseret Problemløsning, men efter noget tid sidder det på ryggraden, og det bliver naturligt og behageligt at bruge. Vi har nærmest ingen konflikter længere, da der ikke når at opstå problemer, fordi vi tager dem i opløbet, samtidigt med at vores elever føler, vi tager dem alvorligt…
Vi vil bestemt tilråde andre at prøve denne tilgang – det har været et meget spændende forløb for os, og vi er meget glade for at bruge det i hverdagen. Det er en virkelig god tilgang, som har hjulpet os meget i hverdagen, og gjort mange ting meget nemmere.
Kontakt mig og hør mere om detaljer og muligheder.